Hvad er Spraytan? Spraytan er en måde at påføre huden et tyndt lag af en professionel selvbruner-væske. Ved at anvende en meget fin forstøvning, trænger væsken ind i det yderste hudlag, og man får en jævn, naturlig, brun kulør, uden striber og skjolder. Behandlingen tager omkring 5-6 minutter, og farven holder i 5-10 dage. Alt efter, hvor meget du plejer din hud med fugtighedslotion efterfølgende, jo længere holder farven. Det aktive stof i den specielle tanning væske er DHA, som kendes fra alle selvbruner produkter. DHA er et sukkerstof der normalt udvindes af vindruer og sukkerrør, og det er fuldstændig ufarligt. Den flotte solbrune kulør opnås i de første 24 timer efter behandlingen, hvor DHA’en bliver aktiveret i de yderste hudlag. Det yderste hudlag bliver mørkere, og farven er konstant de første 3-4 dage. Herefter vil farven langsom aftage, i takt med kroppens naturlige udskiftning af hudceller. Der er derfor ingen stoffer der bliver i kroppen. DHA har siden 1970, været allergi-testet, og godkendt og erklæret et sikkert kosmetisk produkt af det amerikanske FDA (Food and Drug Administration). Resultatet af en behandling varierer, da folk har forskellige hudtyper og nogle tager bedre imod farven end andre. Man kan derfor ikke på forhånden sige præcis hvilken farve/nuance ens egen hud får. Man vil først kunne se det endelig resultat af behandlingen dagen efter, da væsken er aktiv på huden lige efter behandlingen og i op til 24 timer efter. Før behandlingen: Det bedste og længstvarende resultat starter allerede inden du ankommer til en af vores saloner. Det betyder at du bør forberede din krop forud for selve behandlingen, da korrekt forberedelse giver det bedste og længstvarende resultat. Din hud skal kunne tage imod farven så derfor skal gamle hudceller skrubbes væk gerne et par dage op til dagen inden du skal sprayes. Dette gøres ved at skrubbe din hud med en skrubbehandske/exfoleringshandske med lette cirkulerende bevægelser – handsker som kan købes i vores saloner, eller i hvilken som helst skønhedsbutik. På områder som albuer, fødder og hænder skal du være ekstra opmærksom da der ofte er hård hud, så skrub godt. Efter du har fjernet de døde hudceller, er det vigtigt, du barberer dig de steder du plejer. En helt glat hud uden hårvækst giver det pæneste Spraytan resultat. Når du er færdig med at bade, tørrer du huden grundigt med et håndklæde for at få de sidste hudceller væk. Smør dig derefter godt ind i bodylotion. Vær igen opmærksom på at albuer, fødder og hænder bliver smurt godt ind. Dagen før behandlingen skrubbes kroppen Fjern hårvækst de steder du plejer Smør kroppen godt ind i bodylotion På behandlingsdagen, men inden behandlingen På dagen tager du et bad, hvor du vasker huden ren og tørrer dig med håndklædet. Her er det mest optimalt hvis du ikke har påført bodylotion, er parfume/deodorant fri, eller makeup, da dette besværliggør tanning lotionens effekt og kan give et plettet resultat. Hvis det er tilfældet råder vi dig til at fjerne alt med vådservietter inden behandlingen påbegyndes. Man kan godt få sig en spraytan behandling uden forberedelsen, men vi kan ikke garentere for resultatet og du snyder dig selv for den dejlige, jævne kulør, som du har brugt både tid og penge på. Vi kan ikke garantere at resultatet bliver tilfredsstillende hvis ikke man har forberedt sin krop optimalt! Vask dig med vand og sæbe Ingen påførelse af creme, deodorant eller parfume Ingen make-up på behandlingstidspunktet Sæt håret op så det er væk fra nakken